PROGRAM FOR KOMMUNIKATIONS- OG SPROGFORUM 2009

Ordstyrere
Henrik Køhler Simonsen, Uddannelsesleder, Dansk lægemiddelinformation
Jeannette Ørsted, Group Manager Terminology, CLS Communication AG, Basel


 
8:45
Indtjekning
Morgenmad; kaffe, the og croissant. Standene åbner


 
9:15
Velkomst
Forbundsformand, Birgitte Jensen, byder velkommen. 


 9:25
Dirigent Henrik Køhler Simonsen introducerer programmet

 
9:40
Thomas Zoëga Ramsøy
neuropsykolog og PhD i kognitiv neurovidenskab – "Den berammede hjerne – hvordan biologien former præferencer og valg". Det er naturligvis ikke muligt at skanne folk hjerner, mens de trasker rundt i Føtex. Men hjerneforsker Thomas Ramsøy, der er tilknyttet Institut for Afsætningsøkonomi på CBS, kan fortælle om hjernens komplekse kemiske processer og beskrive hvor hjerneforskningen kan hjælpe os i kommunikationen.



10:20
Karin Skjødt Hindkjær
, Direktør, Kommunikation og HR Telenor
Sonofon/Cybercity, der netop har skiftet navn til Telenor og lanceret navneskiftet i en stor kampagne, har erfaringer med gennemslagskraft på flere planer end de fleste. Som virksomhed bidrager Telenor til kommunikationens udvikling gennem nye teknologiske muligheder via sine produkter. Samtidig har Telenor den samme udfordring som alle andre virksomheder med at trænge igennem. Hør hvordan kommunikationsafdelingen arbejder med problemstillingen og også inddrager sine egne produkter i aktiviteterne.


11:00
Pause

Standene er åbne og der bydes på en sandwich og en vand.

11:40
Henrik Hovgaard – Future Navigator
Sara Jin Smidt  
Sofie Ammundsen
Malthe Cebro Rasmussen
Mads Egedal Bruun
Tine Rosenkilde
Gennemslagskraft i kommunikationen med unge. Henrik indleder og interviewer 4 unge på scenen, så vi får et indblik i hvordan de tænker, prioriterer og
bruger medierne. Hør dem selv fortælle, hvordan de bruger medier, teknologier og sociale platforme til at orientere sig og finde balance i en overkommunikerende verden. Hvordan ser verden ud fra unge menneskers perspektiv? Hvilke kommunikationsformer anvendes bedst over for unge mennesker?



12:40
Mulighed 1:

Mads Christian Esbensen, Manager i JKL Group A/S – Nordens ledende og største kommunikationsbureau. Uddannet cand.scient.pol, forfatter til bl.a. ”Public affairs – lobbyisme i praksis” (2007) og Det politiske superbrand med Bo Bredsgaard Lund som medforfatter (Børsens Forlag, 2009). Mads Christian har tidligere arbejdet som pressechef og politisk kommentator på Nyhedsavisen. Han er ekstern lektor i politisk kommunikation, på både Københavns Universitet (KU) og Roskilde Universitets Center (RUC).
Det Politiske Superbrand brand
Vi lever i en tid, hvor medierne i stigende grad har fokus rettet mod personer. For de folkevalgte betyder det, at det ikke længere er nok 'bare' at være en god og driftsikker politiker. For at opnå vælgernes gunst må de arbejde med at forme det billede, som offentligheden skal have af dem; nutidens politiker må kort sagt udvikle sig til et brand.
(Mads Christian Esbensen deltager istedet for Erik Harr)
Mulighed 2:
Sara Gangelhof, Branch Manager, Xplanation Denmark

EN 15038-oversættelsesstandarden - Hvad er det, hvordan anvendes den, og
hvilken betydning har den ift. oversættelsesarbejdet?

Anne-Marie Colliander Lind, Director, Nordic Markets, Common Sense Advisory Inc
Crowdsourcing, hvad er det og hvordan kan det anvendes, til hvilken type af tekster og hvilken betydning har det for oversættelsesarbejdet i fremtiden. (Oplægget holdes på engelsk).
Præsentation af oplægsholdere og styring af diskussion ved ordstyrer Jeannette Ørsted.



13:30
Frokost


 
14.45
Laura Valesin, cand. ling.merc. tidligere operaagent, ejer af virksomheden ”Italiensk Sprogcoaching"
Oplev en sprogcoaching af en operasanger – en anderledes måde at arbejde med sprog på.
 


15:15
Mulighed 1:
Bo Bomuld Hamilton, Besjæling -Sælg din sjæl - eller: Giv dit produkts fordele mening
Hvordan gør du et brand levende og nærværende, efterhånden som samfundet får andre værdier end penge. Hvordan sikrer man, at et brand ikke bare er kendt, men at det er rørende? Bo Bomuld Hamilton-Wittendorff har i årevis forstået og fordøjet danske produkter, ydelser og mennesker for at få dem til at skabe en bedre sammenhæng med den målgruppe, de kan være noget for. Denne udvikling af værdimønstre og intuitivt forståelige behov kalder han BESJÆLING®, og mange større danske produkter har i ind- og udland erfaret, at når først man kender sin sjæl, er der ingen vej tilbage. Blandt Bos meritter er blandt andet DR P3s værdimæssige sjælebeskrivelse og det deraf følgende payoff ”Det man hører er man selv”.

Mulighed 2:
Birgitte Forné, Salgs- og marketingchef, Oversætterhuset A/S, Formand for sammenslutningen af danske oversættervirksomheder.
Oversættelse - et nødvendigt onde? Er oversættelse ikke blot noget, som skal overstås? Og hvordan får vi processerne omkring oversættelse løftet op på et strategisk niveau i virksomhederne? Ved eksempler på oversættelsesprocesser argumenterer formand for oversættelsesvirksomhederne, SDO, samt partner og salgs- og marketingchef i Oversætterhuset, Birgitte Forné, for, hvorfor oversættelse skal tænkes ind i det overordnede arbejdsflow ved produktion af brochurer, manualer og andet og gennemgår kriterierne for indkøb af CMS-systemer mv. ud fra en sproglig vinkel.

Bodil Nistrup Madsen, Professor, DANTERMcentret v. CBS. Begrebsafklaringsarbejdet i de offentlige myndigheder. Hvordan kan myndighederne f.eks. kommunikere tydeligt til mange forskellige målgrupper på de forskellige borgerportaler.
Præsentation af oplægsholdere og styring af diskussion ved ordstyrer Jeannette Ørsted
 


16:15
Tak for i dag, v/ Birgitte Jensen